
Blog
Velkommen til Danmarks hyggeligste blog!
Jeg oplever en del, når jeg er ude at spille. Og jeg får efterhåndet samlet mig en del erfaring omkring valg af musik til sin fest. Her i min blog vil jeg forsøge at komme med tips og ideer til, hvad du bl.a. bør overveje, når du skal vælge musik til din fest.
Jeg vil forsøge at komme med et nyt indlæg en gang pr. måned - måske hyppigere, hvis jeg pludselig har noget på hjertet.
Kom gerne med kommentarer og gode idéer til emner, jeg kan tage op.
Bordplan og placering af musik
Posted on September 17, 2018 at 7:00 AM |
![]() |
Så kom jeg endelig igang med at skrive et indlæg til min blog. Og det kom ud af en oplevelse, jeg havde for nyligt.
En af de store problemstillinger man ofte har, når man skal holde en fest er, hvordan man skal få placeret sine gæster. Der skulle jo gerne væreplads til såvel moster Karen som fætter Torben og den nye generation. Ofte (og sikkert også med succes) ender det med, at man samler et bord med den ældste genration, et bord med "de sjove" og et bord med den yngre generation. Og til slut et hovedbord med de nærmeste.
Når jeg kommer ud og skal sætte mit lydudstyr op, har det enorm betydning for festen og den samlede oplevelse, hvor i lokalet, musikken bliver placeret. Mit "hyggekoncept" er meget afhængig af nærhed og kontakt. Ikke fordi at jeg er den store entertainer, men mest fordi, at jeg med en central placering bliver "en del af festen", hvor jeg samtidig kan tage "temperaturen" blandt gæsterne.
Her er et par observationer:
- placering tættest på den ældre generation skaber oftest problemer. Ved dette bord må musikken ikke være ret høj.
- er lokalet langt og musikken for enden, så bør "det sjove bord" placeres så tæt på musikken som muligt
- placering på en hævet lokation (eks. scene) nedsætter nærheden
- sørg gerne som vært at være placeret med øjenkontakt til musikken
Stemningen til din fest er afgørende for, om dine gæster har haft en god oplevelse. Det er meget svært at gøre alle glade og tilfredse, men gør du dit forarbejde, er du langt til at nå dine ønsker.
Jeg håber, dette indlæg kan bruges i din planlægning.
God fest!
Hyggelige hilsner
Jacob